Skip to content
Samlet oversigt

I det smukke og populære Juelsminde oplever vi i stigende grad en endnu større efterspørgsel året rundt af skønne naturoplevelser, både til lands, men selvfølgelig også til vands. Juelsminde Havturisme tilbyder sejlture i farvandet omkring Juelsminde med det gode skib GAIA.

Vores ture er perfekte til fx.  familiedagen, venneturen, eller firmaudflugten. Mulighederne er mange og tag bare et par fiskestænger med også!

Læs mere her på siden om alle de populære ture med GAIA.

Vi glæder os til at byde jer ombord.

Denne tur kan bookes via vores bookingside.

Fra søsiden

Fra Juelsminde Havn sejler vi langs kysten og undervejs får du den spændende historie om Fregatten Jylland, der lå opankret i bugten foran Palsgaard i årene 1912-1925.

Turen går videre til As Hoved eller Bjørnsknude alt efter vejr og vind.

Estimeret tid for sejlturen er ca. 1½ time.

Pris kr. 195,- pr. person ved min. 6 personer.

Firma og familieture

Tag på en anderledes, men med garanti mindeværdig firma eller familietur. Lej hele GAIA ( max. 10-12 personer) og bestem selv hvor turen skal gå hen i farvandet omkring Juelsminde. Måske en tur til Snaptun og eller Hjarnø, Endelave eller Bogense. Hvis vejret tillader det så tag badetøj med så anker vi gerne op til en rask badetur i det skønne hav.

3 timer 2950,-

6 timer 4950,-

Kolde øl, vand og vin kan købes ombord, og maden kan købes via vores samarbejde med NIOR Bistro som ligger lige ved havnefronten hvor vi stævner ud fra -det er da nemt, er det ikk ? 

Denne tur kan bookes via vores bookingside.

Endelave

Hver torsdag vil vi forsøge at lave en heldagstur til Endelave. Endelave er en 13,2 km² stor moræneø med store marine områder i det sydlige Kattegat. Ca. 1/3 af øen består af skov, hede og overdrev, men øen domineres af opdyrket land primært i syd og vest. Midt på øen ligger det højeste punkt, det 7,8 meter høje Snekkebjerg, samtidig er øen også kent for sin store bestand af vilde kaniner samt sælkolonier.

Turen starter kl. 10.00 fra Juelsminde Havn, og der sættes kurs forbi As Hoved og videre mod Møllegrunden hvor netop de mange sæler kan opleves. Herefter sejjler vi videre mod selve øen Endelave, hvor man kan få fast grund under fødderne. Opholdet på Endelave vil være ca. 3 timer, så der er god tid til frokost, en is, kaffe eller andet. Herefter sættes kursen mod Juelsminde Havn igen.

Estimeret tid for sejlturen er ca. 7 timer.

Pris kr. 495,- pr. person ved min. 8 personer.

Denne tur kan bookes via vores bookingside.

Gourmet o a hav

I samarbejde med NIOR Bistro, på Juelsminde Havn, tilbydes I en maritim gourmet-frokost i Juelsminde Bugten.

Skipper Clausen tager jer med på en hyggelig sejltur, hvor Juelsminde opleves fra søsiden. I får også historien om Fregatten Jylland der lå opankret ud for Palsgaard Slot i årene 1912-1925.

Nior Bistro sørger med garanti for at I går mætte i land med deres lækre gourmet fisk -og skaldyrsplatte 

Pris for denne lækre tur, hvor der er afsat 3 timer, koster 595,- pr. person incl. gourmetplatten ved min. 8 personer.

NIOR
Gæster
NIOR

Uanset om I skal nyde solopgangen, middagssolen eller solnedgangen, så er der altid mulighed for den komplette madløsning fra NIOR, og med deres beliggenhed lige ved skibet GAIA, bliver det ikke nemmere. Herunder et lille udvalg hvad I kan bestille med på turen, men tøv aldrig med at kontakte NIOR hvis I skulle have andre ønsker -de kan i de fleste tilfælde trylle i deres køkken…

NIORS godmorgen-sæt

Surdejsstykke med ost og marmelade samt kaffe til Kr. 75,-

NIORS godmorgen familiepakke

4 stk. surdejsstykker

2 stk. kanelsnurrer

2 stk. croissanter

2 stk. friskpresset appelsinjuice

1 stk. marmelade (vælg selv variant)

1 stk. Arla Unika Ost gl. knas creme

 295,-

Matrosens rejemad

Håndpillede rejer på smørristet brød og salat. Toppet med grønne asparges, mayo, citron og krydderurter

158,-

GAIA kylling/bacon sandwich

Lækker grovbolle med kylling, bacon samt salat og karry/mango dressing 

125,-

NIORS focaccia sandwich

Hjemmebagt focaccia brød med ost og skinke

48,-

NIORS frokostplatte

Stegt fiskefilet med remoulade og citron

Serano skinke med syltede rødløg

Arla unika ost m/nødder

Marinerede rejer

Surdejsbrød og smør

125,-

NIORS kaffe og kage

Dagens kage /tærte med kaffe til 

75,-

Gæster

🌹
ASKESPREDNING
en smuk og værdig afsked på havet

Tidligere var det fiskere, sømænd eller lignende der fik spredt deres aske på havet,
men flere og flere uden speciel relation til havet, vælger nu denne enkle og billige løsning.

 

Efter højtideligheden udfylder vi et bevis, der nøjagtigt fortæller hvor askespredningen er foretaget.
Så kan man altid, evt. på årsdagen, sejle ud til samme position med en buket blomster og mindes afdøde.
🌹
Askespredning
Rundt om skibet

GAIA er godkendt af Søfartsstyrelsen til 12 personer samt 2 besætningsmedlemmer.

Gaia måler hele 32” i længden og har overdækket agterdæk med bord og stole, opholdsrummet findes midtskibs, og i for-kahytten er der plads til 6-8 personer, og samtidig et toilet til de trængende. GAIA stævner ud fra Juelsminde Havn, lige foran den lokale fiskehandel. 

Skipperen på GAIA er Carsten Clausen som efter mange års erfaring i Juelsminde Havn, både som tidligere ejer af Juelsminde Fisk samt sit tidligere virke som havnefoged også i Juelsminde Havn, kender Juelsminde bedre end mange andre. Skipper Clausen glæder sig til at give jer en fantastisk dag på det gode skib GAIA.

Carsten
Gaia
Booking